

I anden halvdel af 1800-tallet flyttede tusinder af fattige
svenskere fra Blekinge, Skåne og Småland over sundet til
Danmark.
Mange var unge kvinder, som søgte arbejde som
malkepiger, hushjælp eller mejeriarbejdere på de danske
herregårde.
De udgjorde en væsentlig del af den danske
landarbejderklasse, men deres liv er stort set forsvundet ud af
historien.
De var ofte ugifte, uden rettigheder, og mange blev
udvist, hvis de blev gravide eller mistede deres arbejde.
En af disse kvinder var Svenborg Olsdotter, født
i 1852 i Blekinge.
Hun rejste som 27-årig fra Sverige for at
finde arbejde i Danmark, og endte med at kæmpe sig gennem et
liv, der afspejler både datidens hårde vilkår og en
ekstraordinær kvindes evne til at overleve.
|
År |
Sted |
Begivenhed |
Kilde / Kommentar |
|---|---|---|---|
|
1852, 8. maj |
Holje nr. 20, Jämshög sogn, Blekinge |
Født og døbt som Svenborg Olsdotter, datter af Ola Johansson og Bengta Nilsdotter. |
Jämshögs kyrkoarkiv, fødsels- og dåbsbog 1852, s. 100. |
|
1860–1870’erne |
Blekinge |
Opvokser som “piga” (tjenestepige). Arbejder sandsynligvis på gårde omkring Jämshög og Mörrum. |
Husförhörslängder og flyttebøger. |
|
1876 |
Jämshög |
Får datteren Mathilda Persdotter med Per Trulsson (født 1849). |
Fødselsbog Boa nr. 3, Jämshög. |
|
1879, 21. april |
Boa nr. 3, Jämshög, rejser til Danmark |
Får udrejsebetyg til Danmark. I migrationsregistret står “Piga (ogift kvinna), betyg till Danmark 21/4 1879” Rejser til Danmark. |
Udrejseattest Jämshögs kyrkoarkiv (billede, 1880/0028). |
|
1879–1880 |
Rejser igen fra Blekinge til Danmark |
Formelt står destinationen som “Tyskland” i migrationsregistret – et kendt dække, som mange brugte, hvis de tidligere havde været udvist af Danmark - og de indvadrede svenskere blev udvist "med rund hånd". |
Migrasjonsregistret I12657. |
|
År |
Sted |
Begivenhed |
Kilde / Kommentar |
||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
1879 |
Får sansynligvis arbejds på Valbygaard |
Atbejder som mejeripige og møder Hans Christian Hansen. |
De får sammen børnene Hanna, Matilde og Olivia, de forsøger i 1880 at blive gift, men sognerådet indgiver indsigelse, ægteskabet gennemføres ikke. |
||||
|
1880, 1. februar (folketællingen) |
Valbygård Hovedgaard, Slagelse Sankt Mikkels sogn |
Registreret som “Svendborg Olson, 27 år, ugift, mejeripige, født i Sverige”. |
Dansk Folketælling 1880, Sorø amt, Slagelse landsogn. |
||||
1880 19. juni |
|
||||||
1880 |
Rejser til Sverige hvor Hanne fødes. |
Vender tilbage til Danmark efter fødslen |
|||||
|
1880, august |
Jämshög |
Fødsel af datteren Hanna (Hansdotter) – alt tyder på, at faderen er Hans Christian Hansen. |
Svenske fødselsoptegnelser, senere opført som uægte barn af “Svenborg Olsdotter, piga i Boa nr. 3”. |
||||
|
1882, 23. januar |
Slagelse |
Føder tvillingerneOlivia og Mathilde med Hans Christian Hansen. |
Kirkebog Slagelse Sankt Mikkel, fødsel nr. 30, 1882. |
||||
|
1882 |
Slagelse |
Lysning til ægteskab mellem Svenborg og Hans – indsigelse indgivet, ægteskabet gennemføres ikke. |
|||||
|
1886 11. december |
Slagelse |
Udvist af Danmark (Antvorskov birk) 1880 og 1886 og Slagelse Købstad 1880 |

|
År |
Sted |
Begivenhed |
Kilde / kommentar |
|---|---|---|---|
|
1880, 6. juni |
Antvorskov Birk |
Første registrerede udvisning fra Danmark. |
Noteret i de svenske kirkebøger: “Utsänd från Slagelse Köpstad 18/2 1886”. |
|
1886, 11. december og |
Antvorskov birk Slagelse Købstad |
Anden udvisning fra Danmark. 3. udvisning fra Danmark |
Antvorskov Birk |
|
1888–1889 |
– |
Arresteret for betleri |
Indikation |
|
ca. 1889 – 1890 |
Bosætter sig igen i Danmark under navnet Svenborg Olsen / Olsson. |
Folketælling 1890 (København K): Nyhavn 31, kælderen. |
|
|
Levevej: arbeiderske, men i dette kvarter var betegnelsen ofte en dækkende betegnelse for registreret prostitueret. |
Folketælling 1890 (Københavns Stadsarkiv). |
||
|
1891, 15. juni |
Den Kgl. Fødsels- og Plejestiftelse |
Føder sønnen Alfred Olsson . Opgiver falsk navn Cecilie Olsdotter og adresse Slotsgade 39 – et nummer der ikke eksisterer. |
Fødselsstiftelsens moderjournal nr. 376 (“ikke hemmelig”). |
|
1893, november |
København |
Politiets registerblad markerer: “Udtrukket Novbr. 1893” – dvs. udvist. |
Politiets registerblade 1892 – 1893. |
|
Efter 1893 |
Sverige → Danmark (igen) |
Kort ophold i Sverige, men vender tilbage til København inden 1901 under navnet Olsen Svendborg. |
Indirekte bekræftet i registerblad 1901. |
|
År |
Sted |
Begivenhed / bopæl |
Kommentar |
|---|---|---|---|
|
1892, 5. maj |
Bor hos Gjeflides Albregts (navnet er svær at tyde, men det ligner en kvindelig logiværtinde). |
Kælderlejlighed, registreret som “arbeiderske”. I dette område dækkede betegnelsen ofte over prostitution. |
|
|
1893, maj – november |
Nyhavn 31, “hos Johansen” |
Flytter internt i huset. Markeret som “Udtrukket Novbr. 1893” – dvs. udvist eller fjernet fra registret. |
Dette er hendes tredje udvisning. |
|
1893–1896 |
Borgergade 74, derefter uklar note “Do. – 16 F.” |
Flytter til Borgergade, et område tæt på Nyhavn – kendt for logihuse og bordeller. |
Noterne “F.” henviser til Forhuset. |
|
1896–1901 |
(Formodet ophold i København, men ikke registreret – sandsynligvis uofficielt eller under andet navn). |
Perioden passer med tiden før næste registerblad. |
|
|
1901, 11. maj |
Borgergade 100, 1. sal |
Nyt registerblad udstedt. Angiver hende som “enke / ugift” (feltet blankt) og “Reng.” (rengøringskone). |
Her ses begyndelsen på hendes stabilisering i byen efter mange års udvisninger. |
|
1906–1911 |
Skiftende adresser i Øster Voldgade, Toldbodgade, Ny Kronprinsessegade, Gothersgade, Sankt Pouls Gade |
Hun flytter meget – ofte inden for få måneder. Typisk tegn på logiværtinde eller bordelarbejde. |
Disse adresser ligger i det såkaldte “Bordelkvarter” omkring Gothersgade, Adelgade og Borgergade. |
|
1911–1915 |
Adelgade 19, 2. sal, senere Sct. Pouls Gade 12, 4. sal |
Disse adresser ligger i kvarteret, hvor mange tidligere prostituerede kvinder blev ”logiværtinder” efter 1906, da bordellerne officielt blev forbudt. |
Dette stemmer med teorien om, at hun blev bordelmutter / logiværtinde. |
|
År |
Sted |
Begivenhed |
Kommentar |
|---|---|---|---|
|
1915–1921 |
København K / Adelgade-kvarteret |
Boede fortsat i området omkring Adelgade, Sankt Pouls Gade og Borgergade. |
Efter 1906-loven lukkede de officielle bordeller, men mange tidligere prostituerede kvinder drev “logihuse”. Svenborg nævnes stadig i registre over logerende. |
|
1922, 4. august |
Danmark (sandsynligvis København) |
Vielse med Viktor Alexander Andersson, kaldet Østensø. Født 1878 |
Han var 24 år yngre end hende – født 1878 – og arbejdede som fyrbøder, sandsynligvis i havnen. Dette ægteskab gav hende for første gang en formel borgerlig status. |
|
|
|
|
Ved indgåelse af ægteskab kunne prostituerede blive slettet af politiet register, de såkaldte blå blade. |
|
|
|
|

|
År |
Sted |
Begivenhed |
Kommentar |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
|
|
1922–1933 |
København |
Ægteparret bor i det indre København – formentlig i eller nær Borgergade/Sankt Pouls Gade. |
Viktor Østensø arbejdede som fyrbøder og lagerarbejder. |
|
1933 |
København |
Viktor dør, 55 år gammel. Svenborg overlever ham. |
|
|
1936, 15. marts |
København Kommunehospital |
Svenborg Østensø, født Olsdotter, dør 83 år gammel. |
Dødsårsag: Degeneratio myocardii (svækkelse af hjertemusklen). |
|
1936 |
Sankt Pouls Gade 12, 4. sal |
Hendes sidste adresse. |
Samme gade som på hendes registerblade – hun blev altså boende i sit gamle kvarter. |
|
1936 |
Bispebjerg Kirkegård |
Begravet her, jf. begravelsesprotokol 1935–1936, s. 540, løbenr. 9081. |
Kilde: Københavns Stadsarkiv. Svenborg døde som en agtværdig gift kvinde |
Svenborg Olsdotter efterlod sig et levnedsforløb, som
spænder fra den fattige svenske bondekultur til det moderne
storbyliv i København.
Hun var tjenestepige, mor, udvist
indvandrer, malkepige, prostitueret, logiværtinde/bordelværtinde,
hustru og til sidst enke.
Hun overlevede tre udvisninger, børnefødsler,
fattigdom og social fordømmelse — og endte med at dø
under sit eget navn, som en lovformeligt gift kvinde i sin egen
lejlighed.
Et liv, der i al sin barskhed vidner om både
modstandskraft, intelligens og værdighed.
Jämshögs kyrkoarkiv (Födelse- och dopbok 1852, s. 100)
Svenska Emigrantregistret, Jämshög (utfl. 1880/0028)
Slagelse Sankt Mikkels Kirkebog (fødsler 1882, nr. 30)
Den Kgl. Fødselsstiftelse, Moderjournal nr. 376 (1891)
Politiets Registerblade, København (1892–1911)
Københavns Stadsarkiv, Dødsprotokol og Begravelsesprotokol (1936)