Svenborg Olsdotter – et liv mellem to lande 1852–1936



kammerstage




En fortælling den svenske indvandring til Danmark i slutningen af 1800 tallet

Svenborg Olsdotter – Slægtsoversigt

I anden halvdel af 1800-tallet flyttede tusinder af fattige svenskere fra Blekinge, Skåne og Småland over sundet til Danmark.
Mange var unge kvinder, som søgte arbejde som malkepiger, hushjælp eller mejeriarbejdere på de danske herregårde.
De udgjorde en væsentlig del af den danske landarbejderklasse, men deres liv er stort set forsvundet ud af historien.
De var ofte ugifte, uden rettigheder, og mange blev udvist, hvis de blev gravide eller mistede deres arbejde.

En af disse kvinder var Svenborg Olsdotter, født i 1852 i Blekinge.
Hun rejste som 27-årig fra Sverige for at finde arbejde i Danmark, og endte med at kæmpe sig gennem et liv, der afspejler både datidens hårde vilkår og en ekstraordinær kvindes evne til at overleve.


Del 1: Barndom og ungdom i Sverige (1852–1879)

År

Sted

Begivenhed

Kilde / Kommentar

1852, 8. maj

Holje nr. 20, Jämshög sogn, Blekinge

Født og døbt som Svenborg Olsdotter, datter af Ola Johansson og Bengta Nilsdotter.

Jämshögs kyrkoarkiv, fødsels- og dåbsbog 1852, s. 100.

1860–1870’erne

Blekinge

Opvokser som “piga” (tjenestepige). Arbejder sandsynligvis på gårde omkring Jämshög og Mörrum.

Husförhörslängder og flyttebøger.

1876

Jämshög

Får datteren Mathilda Persdotter med Per Trulsson (født 1849).

Fødselsbog Boa nr. 3, Jämshög.

1879, 21. april

Boa nr. 3, Jämshög, rejser til Danmark

Får udrejsebetyg til Danmark. I migrationsregistret står “Piga (ogift kvinna), betyg till Danmark 21/4 1879” Rejser til Danmark.

Udrejseattest Jämshögs kyrkoarkiv (billede, 1880/0028).

1879–1880

Rejser igen fra Blekinge til Danmark

Formelt står destinationen som “Tyskland” i migrationsregistret – et kendt dække, som mange brugte, hvis de tidligere havde været udvist af Danmark - og de indvadrede svenskere blev udvist "med rund hånd".

Migrasjonsregistret I12657.


ValbygaardDel 2: Slagelse og mødet med Hans Christian Hansen (1880–1883)


År

Sted

Begivenhed

Kilde / Kommentar

1879

Får sansynligvis arbejds på Valbygaard

Atbejder som mejeripige og møder Hans Christian Hansen.

De får sammen børnene Hanna, Matilde og Olivia, de forsøger i 1880 at blive gift, men sognerådet indgiver indsigelse, ægteskabet gennemføres ikke.

1880, 1. februar (folketællingen)

Valbygård Hovedgaard, Slagelse Sankt Mikkels sogn

Registreret som “Svendborg Olson, 27 år, ugift, mejeripige, født i Sverige”.

Dansk Folketælling 1880, Sorø amt, Slagelse landsogn.

1880 19. juni

Første udvisning fra Antvorskov Birk

1880

Rejser til Sverige hvor Hanne fødes.

Vender tilbage til Danmark efter fødslen

1880, august

Jämshög

Fødsel af datteren Hanna (Hansdotter) – alt tyder på, at faderen er Hans Christian Hansen.

Svenske fødselsoptegnelser, senere opført som uægte barn af “Svenborg Olsdotter, piga i Boa nr. 3”.

1882, 23. januar

Slagelse

Føder tvillingerneOlivia og Mathilde med Hans Christian Hansen.

Kirkebog Slagelse Sankt Mikkel, fødsel nr. 30, 1882.

1882

Slagelse

Lysning til ægteskab mellem Svenborg og Hans – indsigelse indgivet, ægteskabet gennemføres ikke.

1886 11. december
1888 18. januar

Slagelse

Udvist af Danmark (Antvorskov birk) 1880 og 1886 og Slagelse Købstad 1880

Politiefterretninger


Nyhavn 31

Del 3: Udvisninger og Nyhavn (1886–1893)


År

Sted

Begivenhed

Kilde / kommentar

1880, 6. juni

Antvorskov Birk

Første registrerede udvisning fra Danmark.

Noteret i de svenske kirkebøger: “Utsänd från Slagelse Köpstad 18/2 1886”.

1886, 11. december og
1888 18. januar

Antvorskov birk


Slagelse Købstad

Anden udvisning fra Danmark.


3. udvisning fra Danmark

Antvorskov Birk

1888–1889

Arresteret for betleri

Indikation

ca. 1889 – 1890

København Nyhavn 31

Bosætter sig igen i Danmark under navnet Svenborg Olsen / Olsson.

Folketælling 1890 (København K): Nyhavn 31, kælderen.

Levevej: arbeiderske, men i dette kvarter var betegnelsen ofte en dækkende betegnelse for registreret prostitueret.

Folketælling 1890 (Københavns Stadsarkiv).

1891, 15. juni

Den Kgl. Fødsels- og Plejestiftelse

Føder sønnen Alfred Olsson . Opgiver falsk navn Cecilie Olsdotter og adresse Slotsgade 39 – et nummer der ikke eksisterer.

Fødselsstiftelsens moderjournal nr. 376 (“ikke hemmelig”).

1893, november

København

Politiets registerblad markerer: “Udtrukket Novbr. 1893” – dvs. udvist.

Politiets registerblade 1892 – 1893.

Efter 1893

Sverige → Danmark (igen)

Kort ophold i Sverige, men vender tilbage til København inden 1901 under navnet Olsen Svendborg.

Indirekte bekræftet i registerblad 1901.



Del 4: Borgergade – Adelgade – Sankt Pouls Gade (1896–1911)


År

Sted

Begivenhed / bopæl

Kommentar

1892, 5. maj

Nyhavn 31, kælderen

Bor hos Gjeflides Albregts (navnet er svær at tyde, men det ligner en kvindelig logiværtinde).

Kælderlejlighed, registreret som “arbeiderske”. I dette område dækkede betegnelsen ofte over prostitution.

1893, maj – november

Nyhavn 31, “hos Johansen”

Flytter internt i huset. Markeret som “Udtrukket Novbr. 1893” – dvs. udvist eller fjernet fra registret.

Dette er hendes tredje udvisning.

1893–1896

Borgergade 74, derefter uklar note “Do. – 16 F.”

Flytter til Borgergade, et område tæt på Nyhavn – kendt for logihuse og bordeller.

Noterne “F.” henviser til Forhuset.

1896–1901

(Formodet ophold i København, men ikke registreret – sandsynligvis uofficielt eller under andet navn).

Perioden passer med tiden før næste registerblad.

1901, 11. maj

Borgergade 100, 1. sal

Nyt registerblad udstedt. Angiver hende som “enke / ugift” (feltet blankt) og “Reng.” (rengøringskone).

Her ses begyndelsen på hendes stabilisering i byen efter mange års udvisninger.

1906–1911

Skiftende adresser i Øster Voldgade, Toldbodgade, Ny Kronprinsessegade, Gothersgade, Sankt Pouls Gade

Hun flytter meget – ofte inden for få måneder. Typisk tegn på logiværtinde eller bordelarbejde.

Disse adresser ligger i det såkaldte “Bordelkvarter” omkring Gothersgade, Adelgade og Borgergade.

1911–1915

Adelgade 19, 2. sal, senere Sct. Pouls Gade 12, 4. sal

Disse adresser ligger i kvarteret, hvor mange tidligere prostituerede kvinder blev ”logiværtinder” efter 1906, da bordellerne officielt blev forbudt.

Dette stemmer med teorien om, at hun blev bordelmutter / logiværtinde.



Del 5: Ægteskab med Viktor Østensø (1922–1933)

År

Sted

Begivenhed

Kommentar

1915–1921

København K / Adelgade-kvarteret

Boede fortsat i området omkring Adelgade, Sankt Pouls Gade og Borgergade.

Efter 1906-loven lukkede de officielle bordeller, men mange tidligere prostituerede kvinder drev “logihuse”. Svenborg nævnes stadig i registre over logerende.

1922, 4. august

Danmark (sandsynligvis København)

Vielse med Viktor Alexander Andersson, kaldet Østensø.

Født 1878

Han var 24 år yngre end hende – født 1878 – og arbejdede som fyrbøder, sandsynligvis i havnen. Dette ægteskab gav hende for første gang en formel borgerlig status.




Ved indgåelse af ægteskab kunne prostituerede blive slettet af politiet register, de såkaldte blå blade.





Sankt Pauls Gade

Del 6: De sidste år og død (1933–1936)

År

Sted

Begivenhed

Kommentar





1922–1933

København

Ægteparret bor i det indre København – formentlig i eller nær Borgergade/Sankt Pouls Gade.

Viktor Østensø arbejdede som fyrbøder og lagerarbejder.

1933

København

Viktor dør, 55 år gammel. Svenborg overlever ham.


1936, 15. marts

København Kommunehospital

Svenborg Østensø, født Olsdotter, dør 83 år gammel.

Dødsårsag: Degeneratio myocardii (svækkelse af hjertemusklen).

1936

Sankt Pouls Gade 12, 4. sal

Hendes sidste adresse.

Samme gade som på hendes registerblade – hun blev altså boende i sit gamle kvarter.

1936

Bispebjerg Kirkegård

Begravet her, jf. begravelsesprotokol 1935–1936, s. 540, løbenr. 9081.

Kilde: Københavns Stadsarkiv. Svenborg døde som en agtværdig gift kvinde


Eftermæle

Svenborg Olsdotter efterlod sig et levnedsforløb, som spænder fra den fattige svenske bondekultur til det moderne storbyliv i København.
Hun var tjenestepige, mor, udvist indvandrer, malkepige, prostitueret, logiværtinde/bordelværtinde, hustru og til sidst enke.

Hun overlevede tre udvisninger, børnefødsler, fattigdom og social fordømmelse — og endte med at dø under sit eget navn, som en lovformeligt gift kvinde i sin egen lejlighed.
Et liv, der i al sin barskhed vidner om både modstandskraft, intelligens og værdighed.


Kilder (uddrag)