Barndomserindringer fra Meløse fortalt af Ella, født 1920


kammerstage
karenalfredolsson@gmail.com

Ella 1937 foran Byvej 5 i Meløse

Nedskrevet af min mor Ella på opfordring af hendes barnebarn, Knirke. Første side mangler. Resten er nedfældet på bagsiden af kontoudtog og andet papir, der lige var ved hånden.

Vi havde også en smedje, hvor bønderne kunne få repareret deres redskaber og få skoet deres heste.
Hos købmanden kunne man kun købe kolonialvarer, rengøringsmidler og petroleum. Petroleum var vigtigt, for vi havde ikke elektrisk lys – vi brugte petroleumslamper. Til varme og madlavning brugte vi komfur og kakkelovn. Brændslet var brænde, tørv, kul og koks.
Madvarer kunne man ikke købe i landsbyen. Dem købte vi fra varevogne, der kom fra Skævinge og Ølsted. Der kom bager, slagter og fiskehandler en gang om ugen. Varerne blev kørt i en lukket vogn trukket af hest – og det kunne være lidt ulækkert om sommeren i varmen.

Skolegang

Meløse Rytterskole

Vores skolegang er ikke værd at skrive om. Vi gik i skole i syv år – og fra 4. klasse kun hver anden dag. Vi havde to klasselokaler og kun to lærere. 1. klasse gik alene, men 2. og 3. klasse gik sammen. De små gik i skole fra 8.00 – 11.00, de større fra 11.00 – 14.00. Vi gik også i skole om lørdagen. Efter 3. klasse kom man over i "de stores" klasselokale. 4. og 5. skoleår hed 3. klasse, og her gik vi kun i skole hver anden dag – resten af tiden arbejdede vi på gårdene: hakkede roer, høstede, samlede kartofler osv. 6. og 7. skoleår blev kaldt 4. klasse – derefter blev man konfirmeret og kom ud at tjene. Vi lærte ikke sprog og matematik – det vigtigste var, at vi kunne kongerækken, tabellerne og de ti bud udenad.

Barndom leg og den første radio

Selvom vi havde meget fritid fra skole, havde vi ikke tid til at lege. Min lillesøster og jeg skulle hjælpe vores mor med at gøre rent på skolen og hjemme, og vi skulle passe vores yngre brødre. Alle os børn i hjemmet hjalp også til på gårdene, når det var sæson for at hakke roer, høste og pille kartofler op, så tjente vi lidt lommepenge.
Men vi legede da lidt: vi hinkede, spillede bold, legede "so i hul", sjippede – og boede jo tæt på Arresø, hvor var om sommeren, når vi havde tid.
Vi legede skjul og skød med pile. Husene i Meløse var stråtækte, og vi trak pile ud af tagskægget. Det var strengt forbudt – taget kunne blive utæt – så der vankede, hvis vi blev opdaget. Og det gjorde vi indimellem. Uha!

Der var ingen, der havde radio – og kun få havde telefon. Jeg hørte radio første gang som 9-årig, da min far lavede et krystalapparat. Man skulle have høretelefoner på, og der skulle være blikstille i stuen. Det var en sensation – stuen var hver aften fuld af folk, der ville høre, om det virkelig passede. De måtte høre efter tur – det blev en stor succes.

Forsamlingshuset

Det bedste hus i byen var forsamlingshuset. Der var altid fest og glæde. Alle fester og opvisninger blev holdt der. Der var dans for store og små, gymnastik for voksne, skydning – og alt med opvisning og bal bagefter. Der var også folkedans – og vi var så dygtige, at vi optrådte til fester mange steder.

De to største fester var høstfesten og julefesten.


                                                 

Høstfesten blev holdt i september, når høsten var i hus. Salen blev pyntet med kornneg og blomster – og dansen gik til den lyse morgen.
Til julefesten blev der rejst et stort juletræ næsten op til loftet, pyntet med lys, hjerter og stjerne i toppen. Vi sang julesalmer og legede sanglege. Degnen fortalte julehistorie. Klokken ti blev træet trukket hen i et hjørne – og børnene fik lov at plyndre det. Der blev dækket op ved lange borde – med varm kakao og kager – og godteposer til børnene. Imens blev salen ryddet – og så var der bal for de voksne. Det var en dejlig fest og en dejlig fredelig tid.
Men så kom den 9. april, og vi blev besat af tyskerne – og intet blev som før. Slut.


← Tilbage til Forsiden